Da Hanne Ingerslev for fem år siden fyldte 80 år, inviterede hun familie og venner ned på Joe & The Juice på Ordrupvej.
Mange af hendes bekendtskaber havde aldrig været derinde. For Hanne og hendes livspartner Fradley var det en daglig rutine at sætte sig derned for at se på mennesker. Hanne Ingerslev sad typisk i skrædderstilling i sofaen med en Kindle i skødet, mens Fradley sad ved siden af med en bog. De havde placeret sig strategisk, så de kunne se, når der kom gæster ind ad døren. Hanne Ingerslev hævede blikket, når det var børn, mens det var kvinderne, som fik Fradleys opmærksomhed.
Det var planen at samle venner og familie igen ved hendes 85 års fødselsdag 15. april, men coronapandemien aflyste fejringen, der skulle være afholdt i hjemmet på Ordruphøjvej.
I stedet for valgte Hanne Ingerslev at bruge pengene, der skulle være brugt på festen, til at få skrevet og udgivet sin livshistorie, som gæsterne i stedet modtager.
En bølgende helhed
Det er ikke Hanne Ingerslev selv, der har skrevet værket, men journalist Gry Brøndum, der har interviewet hende, læst dagbogsnotater og kigget fotoalbum igennem for at omdanne et langt levet liv til linjer. Det har været ren psykoterapi at se sit liv i en helhed, fortæller Hanne Ingerslev.
"Når jeg kigger i bogen, så er jeg enormt taknemmelig over alt det, jeg har fået lov at opleve. Med min livshistorie kunne jeg se, hvordan jeg lærte af de svære tider og brugte det i de gode perioder. På den måde kan jeg se en bølgende helhed af mit liv," fortæller hun.
Hanne Ingerslevs liv har altid roteret i Gentofte Kommune, bortset fra nogle enkelte afstikkere til USA og Færøerne. Som enebarn fik hun lov at leve et bekymringsløst liv, indtil hun var 15 år, hvor faren begik selvmord på grund af en depression, hvilket dengang blev holdt skjult for hende. En psykisk sygdom, som hun senere hen i livet selv skulle kæmpe med, og hvor indlæggelser, elektrochok og medicin blev hendes egen virkelighed.
"Siden 1974 har jeg kunnet tage medicin mod depression, hvilket jeg er enormt taknemmelig for. Tænk, hvis min far havde fået den medicin, så havde han måske levet i dag," siger hun.
Livet med en psykisk sygdom var Hanne Ingerslev i tvivl om skulle være et kapitel i bogen.
"Det er jo et arveligt element, og jeg ville ikke gøre mine tre børnebørn kede af det. Skilsmissen var også et kapitel, hvor min eksmand godt kunne blive sur. Men det har føltes godt at få spyttet det hele ud," siger hun, som har fået trykt 25 eksemplarer til familie, venner og veninder.
"Mit håb var, at de lærte mig bedre at kende. Og flere har allerede sagt, at der er ting i bogen, som de ikke kendte til, og at de har lært mig at kende på en ny måde," fortæller hun.
Hormoner fra døde kvinder
Hanne Ingerslev har i den grad oplevet et samfund i udvikling, hvilket hun har haft personlig gavn af, især da hun så brændende ønskede sig et barn.
I 'Alt for Damerne' læste Hannes mor om en svensk læge, Carl Axel Gemzell, som med hormoner fra nyligt afdøde kvinder kunne stimulere ægløsning hos kvinder, der havde svært ved at blive gravide. Hanne Ingerslevs egen gynækolog havde ikke hørt om det før og læste med stor interesse artiklen.
Kort efter var den på det tidspunkt 39-årige Hanne Ingerslev på vej afsted til Uppsala. Første forsøg fejlede. Så inden andet forsøg havde hun skrevet sig op til adoption, men det blev aldrig aktuelt.
30. marts 1967 kom Morten til verden på Gentofte Hospital. Efter så mange års ønske efter et barn beskriver Hanne Ingerslev den dag som det mest fuldendte og lykkelige øjeblik i hendes liv.
Bideskinner til børn
Hanne Ingerslev har altid været kreativ, men hendes mor ønskede, at hun tog sig en uddannelse for at sikre sig, og hun blev ligesom moren børnetandlæge.
"Men jeg brød mig i lang tid ikke om at være børnetandlæge. Jeg kunne ikke lide, at børnene kom uvidende ind i klinikken og jeg så skulle påføre dem smerte, hvis de havde et hul. Nej, jeg blev først glad for faget, da jeg opdagede, at børn fik ondt i hovedet og tænderne af at skære tænder. Her lavede jeg sammen med min klinikassistent en videnskabelig afhandling af brugen af bideskinner hos børn. Pludselig kom børnene ind med smerter, som jeg kurerede med min bideskinne. Først der blev jeg glad for mit arbejde," fortæller Hanne.
Selvom hun blev tandlæge, holdt hun fast i penslerne. I sin fyrkælder malede hun med lak på de ark, der blev brugt til røntgenbilleder på klinikken. Her blev skabt smukke drømmende landskaber, 'Dreamscape' som hun døbte sine små værker. Siden hen blev de flydende lakker udstillet på Galerie Knud Groethe, og flere bestilte større værker fra hendes hånd. Hanne Ingerslev holder stadig fast i penslerne, og når coronaen engang er fortid, kan man opleve hendes værker på Vangede Bibliotek.
Hun har ingen planer om at lægge kunsten fra sig.
"Jeg elsker, når jeg sidder med farverne, at forsvinde ind i en helt anden verden," siger hun.
Skilsmisse og samklang
Hanne Ingerslev blev skilt fra Mortens far, Carsten 'Casso,' i 1978. Ifølge Hanne foregik det udramatisk og i al venskabelighed.
Men hun fik ikke lov at være alene i lang tid, for nyheden om skilsmissen kom amerikanske Fradley for øre. En bekendt i periferien af vennekredsen. Selvom han fik nej første gang, han inviterede hende ud, mistede han ikke modet. Og Hanne Ingerslev takkede til sidst ja til en torsdagskoncert. Det blev en aften, hvor det ikke kun var musikken, som fandt samklang.
"Vi deler alle de samme værdier for, hvad der er det skønne i livet. Hver aften spørger han mig om 'Hvad er det bedste, der er sket for dig i dag'? Så taler vi om dagens højdepunkt. Han er det vigtigste i mit liv," siger Hanne.
Selvom coronapandemien har lukket landet ned, den daglige tur til Joe & The Juice er sat på pause og fødselsdagen er aflyst, så har Fradley og Hanne ikke været tynget af corona.
"Vi har virkelig hygget os. Jeg troede faktisk ikke, at vi kunne komme hinanden nærmere. Men det kunne vi," siger hun.
