Der bliver flere og flere patienter med kronisk sygdom i Danmark, bl.a. den udbredte lungesygdom KOL, som 200.000 danskere lider af.
På den baggrund indbyder Danmarks Lungeforening til møde om livet som kronisk patient. Mødet foregår på Amtssygehuset i Gentofte, hvor de centrale temaer vil være:
Hvordan kan man lære at leve bedre med kronisk sygdom? Hvordan bliver sundhedsvæsenet bedre til at tage hånd om de kroniske patienter? Hvad sker der konkret på lungeområdet?
Mødet foregår mandag den 15. maj kl. 16.30-18.30 på KAS Gentofte, Store Auditorium Opgang 10. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.