Efter stormen Bodil i 2013 trængte vandet fra Øresund pludselig ind over området ved Charlottenlund Fort og ramte blandt andet ældreboligerne Strandlund. Hvor beboerne i stuen fik vand på gulvet, kunne dem på første sal kigge ud af vinduet til det sælsomme syn af svømmende ænder på parkeringspladsen, der lå under vand.
Dengang var stormfloden en stor overraskelse og har ikke siden vist sig i samme omfang. Men hvis ikke vi gør noget drastisk ved den globale forurening, så forudser DMI, at den slags stormfloder bliver en årligt tilbagevendende begivenhed i Gentofte.
Mandag i denne uge udkom Danmarks Meteorologiske Institut, DMI's første regionale klimaatlas, med beregninger for tre forskellige scenarier af klimaforandringer, vi med stor sandsynlighed kommer til at opleve frem mod år 2100 i landets regioner og kommuner.
"Fortsætter vi globalt med samme levestil som nu, så stiger vandet formentlig en halv meter ved Gentoftes kyst, men vi kan ikke udelukke stigninger helt op til 2 meter over de næste 100 år. Og så bliver der vådt i de lavtliggende kystområder i Danmark," fortæller ph.d. Kristine Skovgaard Madsen; ikke mindst fordi der kommer stormfloder ovenpå en generel vandstandsstigning:
"Den stormflod man i dag vil betragte som en 20 års hændelse i dag, vil i fremtiden kunne ske hvert år, når vi når frem til slutningen af århundredet," siger hun, og hvis der kommer en ny stormflod som Bodil, bliver oversvømmelserne endnu større, end dem vi så i 2013.
Dertil kommer vandet fra oven: Når vi i dag regner med, at der kommer skybrud hvert 3. år, så bliver det fremadrettet to ud af tre år, hvor et skybrud rammer: Altså en fordobling i den sidste tredjedel af århundredet, viser DMI's klimaatlas.
Indimellem skybruddene bliver vintrene mere regnfulde, så vi skal have Helly Hansen sættet klar, når der skal cykles på arbejde. I det bedste scenarie fra DMI regner det 10% mere i Gentofte om 50 år. I det værste scenarie, hvor vi ikke får reguleret på de nuværende tendenser, forudser DMI 24 % mere regn om vinteren, fortæller Kristine Skovgaard Madsen.
Så kan vi og vores planter til gengæld tørre ud om sommeren, når udsigten til afsvedne græsplæner på Fortet, tørstige træer i Dyrehaven og tropenætter, bliver hyppigere.
I slutningen af århundredet er der sandsynlighed for at temperaturen om sommeren er steget fra gennemsnitlige 16 til 20 grader grader, hvis ikke vi får justeret på CO2 udledningen og skovningen i verden.
Om vinteren bliver her i det værste scenarie 3,7 grader varmere. Men selv med et middel-scenarie, hvor vi får bremset for CO2 udledningen på globalt plan, vil temperaturen være steget knap 2 grader, og dermed kan kælketure med børnene i Ulvedalene blive et minde Gentoftes bedsteforældre må tage med sig i graven:
"Sne og perioder med frost kan dog ikke helt udelukkes, selv i det høje scenarie," tilføjer Kristine Skovgaard Madsen.
"Inden for de sidste 10 år har vi i Europa samlet en masse data, som gør det muligt at gå ned på lokal og regionalt niveau," fortæller Kristine Skovgaard Madsen, der har samarbejdet med svenske og tyske forskere om udviklingen af klimaatlasset blandt andet ved hjælp af nye hav-modeller, der kan give mere lokal information om vejrets udvikling.
Men helt præcist bliver det ikke:
"Jokeren er Antarktis. Vi har nu en større forståelse end nogensinde af, at der kan komme til at ske en masse ved Antarktis, hvis isen her smelter.
Men det er ikke noget, vi kan sige med sikkerhed. Risikoen er størst, hvis vi fortsætter CO2 udledningerne.
Der regner vi med 5%'s sandsynlighed for, at der kommer meget afsmeltning fra Antarktis, og så vil Øresund stige med 2,4 meter i slutningen af århundredet, hvorefter det jo fortsætter med at stige", fortæller Kristine Skovgaard Madsen.
At der kommer til at være massive udfordringer med klimaet og vores nuværende indretning af byen i Gentofte, er der til gengæld ikke så meget tvivl om.
Eksperter fra COWI vurderede i en undersøgelse fra 2017 for Realdania udgivet i rapporten "Byernes udfordringer med havvandsstigninger og stormflod" at København er det sted i Danmark, hvor der vil være flest skader som følge af forandringerne.
Det skrev Jyllands-Posten den 7. juli 2019, hvor avisen citerede udviklingschef hos COWI Jeppe Sikker Jensen for at sige, at prognoserne for vandstanden potentielt kan blive ødelæggende for lavliggende områder:
"Der vil være dyre områder, i for eksempel Gentofte, der reelt ligger meget lavt, når havet stiger, men her vil det nok ikke være så let at flytte folk, så her skal findes andre løsninger".
Ifølge Gentofte Kommunes Klimastrategi er man på Rådhuset godt klar over de vidtrækkende konsekvenser af klimaforandringerne, og de konkrete prognoser i strategien svarer godt overens med DMI's nyeste.
Læs kommunens klimatilpasningsstrategi her
Heri regner man med en række problemer med varme og vand, som allerede nu så småt er på vej til at melde sig i kommunen:
Øget kloakoverløb og heraf følgende problemer med badevandskvaliteten. Mere slitage på vejene, dårligere trafiksikkerhed, oversvømmede grunde og anlæg og deraf følgende skader på anlæg.
Samtidig vil varmen give gode betingelser for dyr og planter, vi ikke altid er så glade for hverken haven eller vandet: Insekter, snegle og blågrønalger vil ligesom ukrudt formere sig ivrigt, hvis ikke vi slår ned på det. Der vil komme flere bakterier i drikkevandet. Træer vil vælte som følge af storme. Og hedebølger vil opvarme bygninger og hermed udfordre børn og ældre.
Af klimastrategien fremgår det desuden, at borgerne fremover må indstille sig på et større ansvar:
"Det gælder både f.eks. forsikringsspørgsmål, men også graden af offentlig service," står der i strategien, som fortsætter:
"Samtidig vil der være behov for en meget nøje prioritering fra det offentliges side, når man vurderer fordelingen af de offentlige midler – her kan komme løsninger på tale, som rammer de få, men kommer flertallet til gode," lyder det i strategien, der understreger vigtigheden af, at inddrage borgerne, så de kan handle ansvarligt for fremtiden.
Kommunernes Landsforening har tidligere vurderet, at omkostninger for klimasikring af alle kommunerne løber op i et trecifret milliard beløb.
