Keld Conradsen, 51, forfatter m.m.:
Hvilken roman har du sidst læst?
"Jeg er i gang med Rushy Rashids 'Et løft af sløret' om en kvinde med en dansk-pakistansk opvækst. Det er en slags research til et manuskript, jeg arbejder med, og jeg lærer en masse. Når man dykker ned i fremmede miljøer og kulturer, viser de sig jo altid at være anderledes, end man troede, også selv om kulturen findes lige rundt om hjørnet. Men det er jo forresten en selvbiografi og ikke en roman. Jeg læste Knausgaard for nylig, bind 2. Hans projekt er storslået, men også afviklet så langsomt, at jeg næppe når længere. Jeg glæder mig til snart at læse Kjell Westös 'Luftspejling 38', den finske vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2014".
Hvem er din favoritforfatter?
"Svært, for ikke at sige umuligt! Jeg har ikke nogen bestemt favoritforfatter, jeg læser mere enkeltbøger end forfatterskaber. Hvis jeg SKAL fremhæve en bestemt, og jeg for nemheds skyld tvinger mig til at vælge en dansk, bliver det nok Hans Scherfig, selv om det er mange år siden, jeg læste ham. Ingen kan som han spidde magten og dobbeltmoralen, og nogle af hans plots er virkeligt elegante".
Hvad er din favoritgenre?
"Gerne litteratur med vide horisonter, gerne samfundskritisk litteratur i bred forstand, gerne med humor. Og så bliver jeg fascineret af alle mulige enkelte ting. Det er vist ikke nogen genre".
Har du nogensinde opgivet en bog?
"Det sker tit. Lige som verden selv er litteraturen et stort og vildtvoksende træ, og nogle gange bliver man slemt skuffet".
Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?
"Mange, det er uoverkommeligt, der findes så mange gode bøger. Men hvis jeg må have lov til at være lidt smal, så har jeg en hemmelig favorit i den ungarske forfatter Ödön von Horvárths 'Seksogtredive timer' fra 1929, som blev genudgivet på dansk i 2009. Det er en kort og meget menneskelig roman om en ung kvinde og mand, der møder hinanden på gaden i München. Horváth var dramatiker og skrev kun to romaner. Han flygtede til Paris fra nazisterne blot for i en storm at blive dræbt af et væltende træ på Champs-Élysées. Det var i 1938, og det kunne ingen forfatter have fundet på".
