Det var lidt i trods. Faktisk en joke, der udvidede sig og blev alvorlig. Mads Abildtrup og Frederik Berg gik i klasse sammen på Gl. Hellerup gymnasium, hvor champagnen bogstaveligt talt flød til festerne. Dyre propper sprang for at blive hældt udover dansende teenagere i stedet for at blive drukket. På en studietur i 2.g besluttede de to venner sig for, at de var til rosé. Og snart blev det et kendetegn for dem, at hvis der skulle drikkes alkohol, var væsken i deres glas lyserødt.
"Jeg ved ikke, hvor bevidst det har været. Men jeg tror, at i hvert fald fra min side var det en måde at tage sådan lidt komisk afstand fra den der typiske Hellerup-type på. Den der unge karlsmart, du ved, med pastelfarver og sådan", forklarer nu 21-årige Mads Abildtrup, der sammen med Frederik Berg og to andre klassekammerater for to år siden fejrede deres sidste eksamen på gymnasiet med mere rosé på Hellerup Sejlklubs terrasse.
Et sted i fuldskaben blev de enige om, at de havde en fremtid som vinimportører. Ideen blev til en mail, der blev sendt til en vingård i Provence, og der gik ikke mange uger, før en fragtmand ringede på hos Frederiks mor, der nu havde en palle rosé parkeret i indkørslen.
"Ja, den stod flere uger bare helt ud mod vejen", siger Frederik.
"I vind og vejr", siger Mads.
Hellerup Sejlklub blev første kunde. Senere fulgte flere natklubber og restauranter i København og omegn plus et enkelt sted i henholdsvis Skagen og i Odense. Firmaets fire direktører, der i dag, udover Mads og Frederik, tæller 20-årige Kristian Holst og 21-årige Julius Max Møller, står selv for at levere vinen.
"Det er ikke bare en eller anden stor distributør, der sælger den her vin og kører den ud i lastbiler. Det er os, der kommer i vores egen bil. Det er os, der bærer det op efter, vi har været på arbejde eller på vores fridage. Det er os, der arbejder over og lægger rigtig mange timer i det hver uge", siger Mads.
I begyndelsen sendte de fleste kunder dog skeptiske blikke, når de så ansigterne bag den lyserøde sommerdrik. Nogle gik ud fra, at der sad forældre i kulissen og trak i trådene. Men den unge alder har ligeså meget været en fordel, mener Frederik.
"Hvis jeg kom ud som seriøs forretningsmand i jakkesæt eller i det stiveste puds, så ville der være nogle forventninger til, hvad jeg skulle kunne bidrage med. Men jeg kan sagtens tillade mig at komme og sige: Jeg er tyve år, jeg var i byen i går, skal I ha noget rosévin? Det kan jeg, fordi der er en charme ved at gøre det som ung", forklarer han, og Mads fortsætter.
"Der er en eller anden naturlighed over det. Vi har ikke noget behov for at fremstå som andet, end det vi er. Jeg kan huske i Hellerup for et år siden, hvor vi skulle levere noget vin, og der var det kun lige mig, der kunne. Jeg skulle ud og spille fodbold med en af mine venner, og det var så ham, der kørte mig og vinen. Vi var begge to i fodboldtrøjer og fodboldstøvler. Det var sådan lidt surrealistisk at gå ind til restaurantchefen og til de andre inde i baglokalet og stille vinen, men der var ikke nogen, der stillede spørgsmålstegn ved det, for det er jo et eller andet sted bare sådan, vi har gjort det hele vejen igennem".
Og netop spontanitet er en vigtig del af at lykkes som iværksætter, understreger Kristian.
"Jeg tror et eller andet sted, det er dét, man lærer mest af. Man kan ikke være alt for forsigtig, for så bliver det bare aldrig til noget", siger han, og Julius erklærer sig enig.
"Selvom det er lidt nøjeren at springe ud i det, skal man bare få det gjort, så er vi af sted".
Ifølge de fire direktører forbliver firmaet dog en fritidsbeskæftigelse, der udelukkende fungerer som et supplement til hverdagsjob og studie, og som ikke handler om indtjening eller vækst. Den største forskel på nu og begyndelsen for to år siden, er, at de i dag sætter rosésalget ind i excel-skemaer. Drivkraften består af venskab.
"Vi holder kontakten ved lige via det her. Når vi har det her fælles sammen, så ser vi hinanden, og dét at se sine gamle gymnasievenner, er der værdi i. Det, synes jeg faktisk, er en rigtig vigtig del af det", siger Frederik, der til efteråret for første gang rejser med sine tre kammerater til Provence for at besøge vingården og se de ranker, hvor rosévinen begynder sit liv.
"Vi har sgu ikke forstand på det, men vi kan da lade som om, vi har", siger Julius og griner.
Men hvad ville de to 2.g'ere, der lavede sjov med de champagnesprøjtende Hellerup-unge sige til, at joken nu er en forretning, der lever af folk, der drikker rosé på de eksklusive natklubber? Mads mener, de ville være stolte.
"Men hvis de havde set frem og set os gå i pastelfarvede skjorter, og du ved kakifarvede bukser, der var rullet op til lige under knæene i kombination med sejlersko uden strømper og havde slikket håret helt tilbage, så tror jeg måske de havde tænkt: Fuck, nogle tabere. Men det er jo ikke sådan, det er blevet. Vi kan tillade os at være stolte af måden, som vi har taget det på os og båret det. Og det tror jeg egentlig også, vi er".
