Af klinisk diætist Jeanette Kyster, Frk Skrump Kost Klinik og www.netslank.dk
Det er både i morgen-TV, aften-TV, ja allevegne. De taler alle sammen om skyr, skyr og atter skyr. Som i øvrigt udtales skir.
Hvad er der nu galt med A38 eller almindelig yoghurt, tænker du måske?
Der er skam ikke noget galt med A38 eller yoghurt, men det er altså svært at blive rigtig mæt af yoghurten.
For selv om de to mælkeprodukter ligner hinanden af udseende, er der stor forskel på dem. Det islandske mælkeprodukt skyr er blevet in, fordi den er effektiv, når vi gerne vil opnå vægttab.
Så vil du gerne skrumpe, så læs med.
Proteinindholdet i skyr er det væsentligste: Der er tre gange mere protein i skyr, end der er i almindelig yoghurt. Og det er proteinet, der er med til sætte skub i dit vægttab.
Proteinet er byggesten til dine muskler, det er proteinet, der gør dig mæt, stabiliserer dit blodsukker og løfter din forbrænding med 30 procent, og det hjælper dig, hvis du skal af med kilo på sidebenene. Det stabile blodsukker gør også, at din sukkertrang bliver meget mindre, og det kan være en stor frihed ikke at være styret af sukkeret hver eftermiddag og aften.
Hvis man er barn, skal man ikke bare have skyr i fri mængder. Husk, at denne artikel henvender sig til de voksne kroppe …
Så spiser du A38 i stedet for skyr, går du glip af den ekstra forbrænding på 30 procent, som proteinet leverer kvit og frit.
Når jeg møder nye klienter i klinikken, ser nogle af dem lidt trætte ud ved tanken. "Det er simpelthen så surt", siger mange. "Og hænger fast i ganen", siger flere.
"Vi maskerer det bare, så du kan lide det"' svarer jeg og fortsætter:
"Eller du vælger Cheasys skyr med frugtsmag af blåbær/solbær, hindbær/rabarber eller pære/vanilje. Der er såmænd også en skyr med vaniljesmag fra Cheasy, der er sød".
Og næsten alle kommer tilbage og smiler glad ved tanken om at spise skyr, der ikke bare smager surt og sidder fast i ganen.
Her på siden er nogle opskrifter med skyr, så du måske også kan se mælkeproduktet med nye øjne. Med dem er dit blodsukker helt stabilt, din forbrænding har noget at arbejde med, og du er med garanti godt mæt bagefter.
Vær opmærksom på, at skyr ikke bare er skyr. Hvis du går efter det høje proteinindhold, skal du tjekke ingredienslisten. Der skal stå min. 10 g protein pr. 100 g for at sikre mætheden og forbrændingen.
Det er f.eks. Cheasy, Thiese og Karoline Skyr, der kan være med her.
Vær obs på, at en del af de skyr-varianter med frugtsmag, der er på markedet for tiden, indeholder sukker og samtidig mindre protein.
Det er dog ikke kun til morgen, du kan bruge den gode, proteinrige skyr.
Brug den til tzatziki, dressing til salaten (med salt, peber og f.eks. karry), som coleslaw-dressing, til din tun- eller æggesalat, vaniljecreme (med flydende sød og vaniljepulver) til frugt eller et stykke sukkerfri kage.
Velbekomme.
Boks:
Hørt fra klienterne, efter at de har spist skyr i nogen tid:
"Jeg savner simpelthen at komme tilbage til min morgenmad, når jeg har været på ferie"
"Jeg kan mærke, at jeg er mæt i meget længere tid, så jeg ikke ryger i tre-fire stykker frugt fra firmaordningen"
"Jeg kan mærke en helt anden ro i min krop, som varer hele formiddagen. Sådan har jeg aldrig haft det før"
"Nu spiser jeg ikke hvidt brød til morgen længere. Og derfor er jeg ikke oppustet mere".
Boks:
"Jeg kan ikke tåle laktose (mælkesukker) – kan jeg så tåle skyr"?
Heldigvis kan mange med laktoseintolerance tåle skyr, fordi det har væsentligt mindre laktose end almindelige mælke- og yoghurtprodukter.
Men hvis du slet ikke kan tåle laktose, kan du glæde dig over, at Valio for nylig har markedsført en laktosefri skyr med vaniljesmag. Den smager skønt.
Valio forhandles i mange supermarkeder, bl.a. i Fakta, SuperBrugsen og Irma.
1 person
200 g Ssyr
200 g Cheasy-yoghurt med frugtsmag
Evt. flydende sød efter smag
Topping: 20 hakkede, ristede mandler og to spsk. ristede hørfrø.
1 person
200 g skyr
100 g friske hindbær
½ tsk. vaniljepulver
Evt. flydende sød efter smag
Topping: 20 hakkede, ristede mandler og to spsk ristede hørfrø.
1 person
125 g skyr
100 g hytteost
½ tsk. vaniljepulver
Flydende sød efter smag
Topping: 100 g Skælskør-kalorielet jordbærgrød + 20 hakkede, ristede mandler (smager lidt hen ad RisiFrutti).
1 person
200 g Skyr
100 g Cheasy-skyr med blåbær og solbær
1/2 tsk. vaniljepulver
Saft og skal fra en økocitron
Evt. 1 dl koldt vand, hvis du ønsker tyndere konsistens
50 g brombær
50 g jordbær
Alle ingredienser blendes og serveres i et højt glas
Topping: 1 Isis Free Lækkerbar, skåret i små stykker
1 person
5 g 70 eller 80 pct. chokolade
150 g skyr
½ dl minimælk
15 g Isis Smørepålæg med cacao
1 tsk. hasselnøddeolie
Evt. seks isterninger
Evt. 1-2 spsk. SuperSød eller sukrin eller flydende Sød efter smag.
Hak chokoladen fint. Blend alle ingredienser med en stavblender og tilsæt evt. isterninger.
4 personer
400 g skyr
2 tsk. flydende sødemiddel eller flydende stevia
1 tsk. vaniljepulver
4 spsk. hasselnøddeolie
6 bægre æggehvider
100 g hasselnøddeflager
400 g friske blåbær
Skyr, sød, vanillepulver og olie røres sammen. Æggehvider piskes stive og vendes i skyren.
Anret fromagen i et glas: Læg hasselnøddeflager i bunden, dernæst bær, skyrfromage. Pynt med hasselnøddeflager.