Den smukke, franske middelhavsby, Cannes, har i disse dage for 63. gang indhyllet sig i fantasi og eventyr.
Filmfestivalen får byen til at eksplodere, når dens daglige indbyggerantal ganges med seks, og det er tydeligt, at hele byen følger med i aktiviteterne, for på ethvert ledigt gadehjørne og i alle butiksvinduer udstilles materialer fra filmens verden for at tilkendegive deltagelse i dette univers af eskapisme.
Byen bliver til lejligheden udstyret med pavilloner og teltlandsbyer, der ville få en beduinlejr til at skamme sig. Kæmpeplakater ses på alle disponible husmure og facader.
De store hoteller summer af liv døgnet rundt, og selv almindelige borgere lejer deres lejligheder ud til tårnhøje priser, mens de selv flytter på landet. Alle butikker og restauranter har 'festival-priser', hvilket blot betyder, at alle får lov til at betale mere i denne periode.
En normal Cannes Film Festival varer i 12 dage, men Deres udrejsende biografdirektør har denne gang kun været der i tre dage. Disse har til gengæld været fyldt med inspiration og oplevelser fra ankomst til afgang.
Meget forskellige film
I den officielle hovedkonkurrence er der i år 20 meget forskellige film, hvoriblandt er Nicolas Winding Refns 'Drive' og Lars von Triers 'Melancholia'. Da det endnu varer nogle dage, før de to danske film præsenteres, er rygterne og vurderingerne om disses placering i det samlede opløb endnu ikke begyndt endnu.
Først den 22. maj udløses spændingen. Juryen i hovedkonkurrencen ledes af Robert De Niro.
En lang række officielle filmserier som f.eks. Un Certain Regard eller Directors Fortnight befinder sig udenfor den officielle konkurrence, men også de sideløbende serier med udvalgte film og deres egen jury har sit hierarki med tabere og vindere.
Den flotte og brede røde løber foran festivalpalæet betrædes mange gange i løbet af dagen af et begejstret publikum, der dels glæder sig over selv at gå på det filmhistoriske sted, og dels håber at blive set af de mange tilskuere inden de drages mod mørket.
Til aftenens gallaforestillinger er alle herrer tvunget til at bære butterfly og festdress, mens damernes beklædning gerne må være mere forskelligartet og dekolleteret.
Lækre restauranter og overfyldte barer giver mulighed for pusterum imellem de mange filmoplevelser i de mange biografsale spredt over store dele af byens centrum.
Kvaliteten af disse sale er blevet forbedret voldsomt i de senere år, og gudskelov for det, når man befinder sig i det påvirkende mørke i så lang tid.
Gang i filmhandel
Der er dog også mange aktiviteter uden for biograferne. Filmselskaberne har kontorer, hvor filmene handles, og andre af filmbranchens tilknyttede virksomheder byder også deres varer og serviceydelser til.
Herudover arrangerer en række store internationale fora for filmmøder, seminarer og sammenkomster til fremme af det visuelle univers.
Mange forevisninger sker uofficielt og kun for særligt inviterede. Her kan man bl.a. møde en konstant smilende Peter Aalbæk og f.eks. se Lone Scherfigs 'Samme dag næste år' efter David Nicolls allerede meget roste roman samt Henning Carlsens nye film efter en roman af Gabriel Garcia Márquez.
Disse film kommer først ud i biografer og til officielle festivaler i den nye sæson.
Cannes Film Festivalen måtte i et par år også mærke den globale økonomiske nedgang, men er nu kommet tilbage til tidligere turboniveau. Byen syder og koger næsten hele døgnet, og kun i de få nattetimer slappes der af, mens rengøringsfolkene febrilsk kæmper for at gøre alt klart til næste dags tumult.
Der er under festivalen en fortættet stemming og intensitet, som jeg ikke har oplevet andre steder, og selvom det kan være barskt at stå i de ofte meget lange køer for måske at få mulighed for at se den udvalgte film, er det så fascinerende, at jeg nu efter min Cannes Film festival nr. 31, allerede er begyndt at længes efter atter at opleve dette sydende mekka.
På trods af det beskedne antal dage var det i enhver henseende en stor oplevelse, og faktisk var der ikke en eneste film eller et eneste møde, som ikke gav en positivt afsmittende stimulans for det fortsatte arbejde med at sprede verdens mest krævende sammensatte kunstart til borgerne i Gentofte.
De bedste franske filmhilsener, fra den lokale biografdirektør som lover at vise så mange af festivalens film som overhovedet muligt,
