Fængslet mand løslades: Det var ikke voldtægt

Nordsjællands Politi har løsladt den 81-årige mand, der mandag blev varetægtsfængslet, sigtet for en formodet voldtægt på Gentoftegade Bibliotek

Trængte ulovligt ind og voldtog 38-årig kvinde

En 81-årig mand er nu løsladt for en påstået voldtægt på Gentoftegade Bibliotek natten til søndag. Optagelser fra videoovervågningen har sået tvivl om mistankegrundlaget. Arkivfoto

En 81-årig mand fra Gentofte har tilsyneladende helt uretmæssigt været under anklage for en voldtægt, der ifølge en 39-årig kvinde fandt sted natten til søndag cirka klokken 04 på Gentoftegade Bibliotek. Hun har forklaret, at manden gennemførte en fuldbyrdet voldtægt mod hende.

Manden blev anholdt søndag middag og fremstillet i et grundlovsforhør mandag klokken 13, hvor han blev varetægtsfængslet i en uge.

Men nu har Nordsjællands Politi nu gennemgået en videoovervågning fra Gentoftegade Bibliotek fra det påståede gerningstidspunkt, og optagelserne bakker ikke op om kvindens forklaring.

“Videoen sår tvivl om, at den seksuelle aktivitet har været imod hendes vilje,” siger senioranklager Michael Qvist fra Nordsjællands Politi til Villabyerne.

Anklagemyndigheden vil derfor nu overveje, om kvinden skal sigtes for falsk anmeldelse, forklarer han.

Da Villabyerne første gang skrev om historien mandag, havde vi fået at vide af politiet, at manden ikke kom fra lokalområdet. Det er ikke korrekt, viser det sig nu. Både den 81-årige mand og den 39-årige kvinde kommer fra lokalområdet.