Et øjebliksbillede fra 1700-tallet vender “hjem” til Hellerup

“Det her er en exceptionelt god dag på kontoret.”

Museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard er glad, nærmest lykkelig.

Men hendes museum har også netop fået tilføjet en juvel til sin i forvejen fine samling fra romantikkens skatkammer.

Øregaard Museum er kommet i besiddelse af Jens Juels maleri ’Udsigt til København, taget i nærheden af Fortunen’, malet i 1790’erne. Maleriet har hidtil været i privat eje, men blev for nylig sendt på auktion hos Bruun-Rasmussen.

Da lige præcis dette maleri længe har stået højt på Øregaard Museums ønskeliste, rykkede museet hurtigt og bad om hjælp fra Ny Carlsbergfondet og Øregaard Museums Venner. Den fik de, og det var både kærkomment og hårdt tiltrængt, viste det sig.

For den endelige pris for maleriet landede på knap 550.000 kroner, hvilket faktisk var fem gange over vurderingen.

“Når sådan et billede bliver tilgængeligt, handler det om at udvise rettidig omhu. Hvis vi ikke havde sikret os det, kunne det være gået til en privat samler eller et museum i udlandet, og så var det måske væk for altid. Hvis det her billede skulle til et dansk museum, så skulle det til Øregaard. For da Jens Juel for alvor begyndte at male landskabsmalerier, var det netop her, i vores område, han fandt sine motiver. Forældrene til Øregaard Museums bygherre, Johannes Søbøtker, var også kunde hos Jens Juel og bestilte flere portrætter af familiens medlemmer,” fortæller Sidsel Maria Søndergaard.

Snapshot fra hverdagen

Jens Juel er en af de største malere i dansk kunsthistorie. Når det gælder portrætkunst, regnes han vel nærmest som den allerstørste. Efter at have skildret hele den danske samfundstop i portrætter, hvor landskaber kun blev brugt som baggrund, begyndte han i slutningen af 1700-tallet at interessere sig mere og mere for landskabet som selvstændig genre.

Motivet i ’Udsigt til København…’ er et snapshot fra hverdagen og rummer både en af de første skildringer af en ammende kvinde i dansk kunst og den første gengivelse af et oldtidsminde.

”Jens Juels maleri fra Fortunen er en vision om sammenhæng: mellem menneske og natur, land og by, fortid og nutid. Og skildringen af den ammende kvinde i vognen er helt i tråd med tidens nye tanker om ammende mødre som den naturlige og moralske grundsten i et sundt samfund,” fortæller museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.

Livets gang

Jens Juels maleri viser udsigten ind mod København fra højdedraget ved Fortunen i kanten af Dyrehaven. Dagens arbejde er forbi, og en bonde er på vej hjem med sin vogn.

I vognen sidder to kvinder. Den ene har et lille barn på armen, som hun er ved at amme. Lidt længere nede ad vejen følger to ryttere i galop. De skyder en fart, så støvet på hulvejen hvirvles op. Også vognen og de to trækheste får støvet til at rejse sig, men ikke så kraftigt, for deres tempo er ikke så højt.

Bag køerne til venstre ses en såkaldt rundhøj, et oldtidslevn, der også i dag findes flere steder i dette område. Kunsthistorikeren Christian Elling (1901-1974) pegede i 1942 på, at der her faktisk er tale om den tidligst kendte gengivelse af et oldtidsminde i dansk landskabsmaleri – et element, der senere dyrkes som et ikon i guldaldermalerens nationalromantiske billeder.

Et politisk landskab

Juels landskaber fra Gentofte er også vigtige, fordi de viser det nye bondeland, som det tog sig ud i de store reformers tid, hvor landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse var med til at forandre og forbedre vilkårene for bønderne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Udenrigsminister J.H.E. Bernstorff (1712-1772) indledte landboreformerne på Bernstorff Gods i 1765-67, hvor bønderne blev selvejere som de første i Danmark. Indtil da var gårdene samlet i landsbyerne Ordrup, Vangede og Gentofte, men blev derefter flyttet ud.

Flere af Juels landskaber fra Gentofte understreger netop denne nye placering af gårdene ude i landskabet.

Men i maleriet ’Udsigt til København, taget i nærheden af Fortunen’ er det hverken gårde eller dyrkede marker, der er i fokus, men naturen og almuens hverdagstrafik i området.

“Juel har faktisk placeret sig, så Bernstorff Gods netop ikke er kommet med i udsigten, for billedet handler ikke om adel, men om borgere og bønder og forestillingen om deres frie og harmoniske sameksistens med naturen i det nordsjællandske landskab, på bekvem afstand af byen. Med sit maleri skildrer Juel indirekte den omkalfatring af det danske samfund, som fandt sted i denne periode,“ fortæller Sidsel Maria Søndergaard. Og hun tilføjer:

”Billedet viser os nuet og hentyder til evigheden, hvor solen dag efter dag vil stå op og gå ned. Køerne vil græsse og tygge drøv, og dagens dont og hverdagslivet vil gå sin gang i slægter på slægters led.”

Det nye værk vil blive præsenteret i Øregaard Museums havestue i perioden fra den 31. august til den 4. september og vil herefter indgå i museets faste samling.

En perlerække af gaver

Det “nye” maleri føjer sig til en i forvejen imponerende liste af værker, det er lykkedes Øregaard Musem at erhverve inden for de seneste 10 år via generøs hjælp fra fonde.

Det drejer sig om andre værker af Jens Juel, men også om værker af I. L. Jensen, Lorenz Frølich, Bertha Wegmann, Edvard Weie, Jais Nielsen og L.A. Ring. Og ikke mindst om maleriet ’Svenske Slæder vender hjem efter at have solgt deres Varer i København. Skrænten ved Skovshoved' fra 1838 af J.Th. Lundbye.

“Vi har fået nogle helt fantastiske værker hjem. De er ikke alene af udsøgt kvalitet, flere af dem er også knyttet til husets egen historie eller til det nærområde, museet ligger i. Det er enestående, at de nu er en del af vores faste samling og kan opleves i et hus fra tiden,” siger Sidsel Maria Søndergaard.