BALLADE
Anholdelsen af en 21-årig mand fra Vejle udviklede sig lørdag eftermiddag kl. 15.20 så voldeligt, at to betjente fra Nordsjællands Politi måtte trække og udløse deres peberspray.
Forinden havde den 21-årige mand optrådt både provokerende og meget højtråbende på stationen. Personalets forsøg at på dæmpe ham havde været uden effekt, og til sidst så de ingen anden udvej end tilkalde politiet.
Den unge mand fortsatte straks sin provokation overfor betjentene ved at råbe ukvemsord til dem, og da de ville anholde ham, blev han voldelig, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi, Peter Frandsen.
På den 21-årige fandt politiet 0,8 gram amfetamin og 1,7 gram hash. Han sigtes for både overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og loven om euforiserende stoffer.