Nu er der penge nok til rickshawen

Foto: Mikkel Kjølby
John Mynderup kan snart komme ud at køre på rickshawen.
John Mynderup kan snart komme ud at køre på rickshawen.

Cykelguiden John Mynderup indledte i efteråret en indsamling med henblik på at indkøbe en rickshaw, som skal bruges til at give beboerne på Ryetbo Plejehjem del i de store naturoplevelser i området.

Tirsdag kom så den gode nyhed.

– Dejlig nyhed! 40.000 kr. til køb af en cykelrickshaw til Ryetbo Plejehjem er nu samlet ind, skrev John Mynderup på sin facebookprofil.

John Mynderup fortæller, at en usædvanlig generøs borger i Værløse satte indsamlingens største beløb 11.660 kroner ind søndag aften. Dermed er de 40.000 kroner i hus.

– Jeg er taknemmelig, glad, stolt og ydmyg over for de mange store og små bidrag, der tilsammen har gjort det muligt i dag for laketours.dk at bestille cyklen hos BellaBike i København til levering i marts i år, lyder det fra John Mynderup.