Løb rundt om Søndersø anden påskedag

Løb rundt om Søndersø anden påskedag

Mandag 10. april er der påskeløb eller -gang ved Søndersø med automatisk tidsmåling. Pressefoto

AKTIVITETER Anden påskedag, mandag 10. april, kl. 10 holder Ballerup Atletik Klub i samarbejde med Alugod Gang og Motion (Værløse) påskeløb ved Søndersø i Værløse.

Påskeløbet – som både kan løbes eller vandres – har rute rundt om Søndersø med mulighed for bevægelse for hele familien.

Distancerne er 5,5 km, 11 km løb eller 5,5 km gang, og der er automatisk tidsmåling på deltagernummeret, så man kan få sit resultat med det samme.

Tag cykel eller bus til stedet

Der er skilte til start- og målområdet ved Ballerupvej 68. Da der er få p-pladser, anbefaler arrangørerne, at man tager cykel eller bus dertil.

Prisen for at deltage uanset distance er 125 kr ved tilmelding før 2. april, derefter 150 kr. Senest tilmelding er 10. april. Man kan ikke tilmelde sig ved startstedet.

Tilmelding via www.sportstiming.dk eller på www.ballerup-ak.dk.

Der er gratis løbstrøjer til de første 50 tilmeldte. jesl

Mandag 10. april er der påskeløb eller -gang ved Søndersø med automatisk tidsmåling. Pressefoto