Knuste rude ind til soveværelse

112 Furesø har i weekenden været ramt af et indbrud i Værløse og et forsøg på indbrud i Farum. På Søndergårdsvej i Værløse var der indbrud lørdag aften kl.21.33, hvor tyven(e) knuste en rude i en terrassedør ind til soveværelset. Det er ikke opgjort, hvad der er stjålet.

I Farum var der forsøg på indbrud på Farum Gydevej, hvor tyven(e) forsøgte at bryde en terrassedør op samt et vindue ind til et værelse. Det er sket mellem kl.22 lørdag aften til kl. 8 søndag morgen. Det oplyser politiet i døgnrapporten. lmv