Isabelle vil inspirere til at give mere til naturen, end vi tager

Filmskaber Isabelle Denaro har brugt de sidste tre år på filmen Landbrugets Natur, der udkommer til foråret. En del af filmen bliver vist ved klimafolkemødet i næste uge.

Filmskaber zoomer ind på klimakrisen: - Jeg tror på, at vi allesammen skal være landmænd

Isabelle Denaro har virksomheden Make Impact Films med sin mand Marco Denaro, der også er filmskaber. De har indtil nu lavet reklamefilm og videoer for virksomheder. Landbrugets Natur er deres første dokumentarfilm. Foto: Allan Nørregaard

Foto: Allan Nørregaard
<p>Da coronapandemien lammede det meste af verden, sad filmskaber Isabelle Denaro i sit hjem i Farum og lod klimabekymringerne få frit løb. Hvad var løsningen på klima- og biodiversitetskrisen, og hvad kunne hun selv gøre? Hun satte sig for at handle på bekymringerne og skabe en dokumentar, der skulle præsentere en del af løsningen. Dokumentaren fik titlen Landbrugets Natur og dykker ned i principperne ved regenerativt landbrug. Den udkommer først til foråret, men vises i en forkortet udgave ved klimafolkemødet i Furesø, der finder sted torsdag den 28. september.</p>