Det hedder fodbold og atletik

Foto: Jimmy Rømer
Axel Vang Christensen kan både løbe stærkt og score mål.
Axel Vang Christensen kan både løbe stærkt og score mål.

9-årige Axel Vang Christensen spiller fodbold i Farum Boldklub, og han havde på alle måder en forrygende weekend.

Hans hold mødte Lyngby Boldklub og vandt med 4-2. Axel scorede to mål og blev noteret for en assist. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men udover på grønsværen, så trives han også på løbebanerne

Axel Vang Christensen vandt nemlig guld ved de østdanske mesterskaber på 1000 meter for drenge op til 10 år. Han løber ellers helst 3000 meter eller 5000 meter, men disse distancer findes ikke i hans aldersgruppe ved disse mesterskaber. Vindertiden for de 1000 meter blev så fornem som 3,24 minutter – godt to sekunder foran nummer to.

Løbetalentet er udtaget til FC Nordsjællands U11 Talent hold efter sommerferien, så fodbolden trækker mest. I atletiksammenhæng stiller han op for FIF Hillerød, og han er bosiddende i Hillerød.