Bykongen Peter på teaterplakaten

Furesø Teater kan i det nye program tilbyde rabat til alle kommunens borgere på to forestillinger på Folketeatrets scene i København med historien ’Peter af Farum’. Foto: Gudmund Thai

Knap har støvet lagt sig efter sidste forestilling i teatersæson 2023-24, før Furesø Teater er klar med programmet til næste sæson. Og det indeholder et særligt tilbud til borgerne i Furesø Kommune.

Det drejer sig om forestillingen ’Peter af Farum’ om en lokal karismatisk bykonge, der havde en vision om at gøre en såkaldt ’halvkedelig kommune’ til Danmarks bedste sted at bo.

Forestillingen er inspireret af virkelige hændelser, men er ren og underholdende fiktion, skriver Furesø Teater i en pressemeddelelse. Men forlægget til historien er snublende nær.

Og ved to forestillinger i februar 2025 på Folketeatres scene i Nørregade i København, kan alle borgere i Furesø Kommune købe billetter til speciel nedsat pris.

Billetsalget er åbnet

Programmet med i alt 12 forestillinger er blevet husstandsomdelt i Furesø Kommune, men ligger også fremme til afhentning på biblioteker og kulturhuse.

Den nye sæson starter i øvrigt i parken ved Sophienholm den 5. august med den musikalske forestilling ’Drømmen.

Billetter kan købes via www.furesoeteater.dk.

jesl