SCENE Farum Kulturhus viser på lørdag 25. marts kl. 11 i Teatersalen forestillingen ’Fiskeren og hans kone’ med Syddjurs Egnsteater.
I den fantasifyldte forestilling møder man den fattige, kaffeglade fisker Svend og hans kone Iselin, som får opfyldt en række ønsker af en fortryllet flynder – lige til grådigheden tager over.
Den humoristisk forestilling er en fri fortolkning af ’Konen i muddergrøften’. Den varer 40 minutter og er for børn fra fire år. jesl
