Allon vil i Folketinget for Alternativet

VALG: Alternativet står foran et skæbnevalg. Allon Hein Sørensen vil bidrage og er valgt som nummer 2 på partiets opstillingsliste i Nordsjælland.

FURESØ: Jungletrommerne fortæller om et snarligt folketingsvalg. Nu har Alternativet i Nordsjælland gjort sig klar til valgkampen ved at vælge ti folketingskandidater. Formanden for Alternativets partiforening i Furesø Kommune, Allon Hein Sørensen, er valgt som nummer to på listen som har sideordnet opstilling. De personlige stemmer vil afgøre, hvilken kandidat der kommer ind først.