Nye vinde blæser over mangeårig helsemesse

Helsemesse i nye omgivelser

Det er ikke alene tidspunktet som er nyt, det samme gælder lokationen. Fremover bliver det nemlig Slotsparkens Friskole, som lægger lokaler til den årlige helsemesse. Arkivfoto

Foto: Allan Nørregaard

Når Helsemessen slår dørene op 15. og 16. april, vil årstiden for arrangementet ikke være det eneste nye. Hornsherred Alternative Forening rykker også fra Rejsestalden ind hos naboen på Slotsparkens Friskole

Hornsherred Alternative Forening er vært ved den tilbagevendende Helsemesse, som finder sted 15. og 16. april 2023 fra klokken 10 – 16.

Men det er ikke alene årstiden for arrangementet som er nyt, det samme gælder lokationen. Fremover bliver det nemlig Slotsparkens Friskole, som lægger lokaler til arrangementet. Her vil der være plads til 20 stadeholdere, som vil bestå af en bred vifte af alternative behandlere og udstillere indenfor selvudvikling og spiritualitet samt forhandlere af alternative produkter.

Helsemesse i nye omgivelser
Det er ikke alene tidspunktet som er nyt, det samme gælder lokationen. Fremover bliver det nemlig Slotsparkens Friskole, som lægger lokaler til den årlige helsemesse. Arkivfoto Foto: Allan Nørregaard

Værterne vil stå klar og byde velkommen, og der vil være mulighed for at købe kaffe, te og kage. Der vil også være salg af lodsedler med gevinster i form af gavekort udloddet af stadeholderne.

Der er gratis entré.

På hjemmesiden www.haf-hornsherred/Haf’s Helsemesse kan der læses mere om de enkelte stadeholdere.