FREDERIKSSUND Torsdag 23. marts er Nordens Dag, som også har titlen ’Nordisk Gæstebud’.
Dagen bliver fejret i Frederikssund i samarbejde med cafeén i gågaden ’Hos Vivi Cafe og Smageri’, hvor der er lagt op til en hyggelig aften med en tre-retters nordisk menu.
Menuen består af norske lakseruller, svensk Bøf Lindstrøm, og til dessert den finske Runebergs-kage. Hvis man er vegetar, så snak med ’Hos Vivi Cafe og Smageri’.
“Vi har en varm linje til EU-medlem Margrete Auken, som forventes at deltage. Hun har i sin tid været ivrig Norden-aktiv, og det vil hun berette om. I løbet af aftenen vil vi også synge nordiske sange, som Gunhild Brethvad vil akkompagnere til,” skriver Foreningen Norden Frederikssund i en pressemeddelelse.
Alle er velkomne – også ”ikke medlemmer”. Der er åbent i caféen fra klokken 17.00 og spisning starter klokken 18.00, og forventet sluttidspunkt er 21.30 tiden.
Der kan bestilles bord og menu på mobil 40302656, eller du kan give besked til formanden for Foreningen Norden Frederikssund Grethe Olsen på 24986767.
Frist for tilmelding er 20. marts inden klokken 12.00.
Jk