
Hele tre gange lørdag blev politiet gjort opmærksom på to TDC-medarbejdere, der havde arbejdede på sendemasten i nærheden af Falkenborggården.
Den første anmeldelse fik politiet klokken 17.28 af en 65-årig kvinde, der lød på, at der var to mennesker, der var kravlet 20 meter op i masten.
Klokken 20.46 fik politiet så den anden anmeldelse, der lød på at der var to personer, som var klatret 25 meter op i masten.
Og klokken 23.18 fik de to TDC-medarbejdere udløst en alarm i en butik på Kirkegade, hvor politiet også blev kaldt ud.
– Det har alt sammen været helt legalt, siger politikommissær Claus Kofod fra Nordsjællands Politi.