Farvefornøjelse i magasinbygning

Kunst: Majbritte Allsand og Laila Ramstad har fælles kunstudstilling i Frederikssund.

Farvefornøjelse i magasinbygning

Kunstnerne Laila Ramstad (t.v.) og Majbritte Allsand udstiller sammen i Langes Magasin i Frederikssund i dagene 13.-16. april. Foto: Privat

Torsdag den 13. april åbner kunstnerne Majbritte Allsand fra Art by Allsand og Laila Ramstad fra Ramstad Art en fælles udstilling i Langes Magasin i Frederikssund.

Samarbejdet mellem kunstnerne Allsand og Ramstad formidler en farvefornøjelse, der spænder fra blide, douce og transparente pasteller til de mere farvefyldte, kraftige og non-transparente penselstrøg. Der vil således være farver i alle skalaens toner, der skaber en visuel og sanselig oplevelse for de besøgende, oplyser kunstnerne i en pressemeddelelse

– Den kunstneriske fællesnævner er den abstrakte genre, hvor Ramstad skaber farveeksplosioner på lærredet mens Allsands værker en mere afdæmpede i lyse, hvide og blå nuancer – ligesom kvindeportrætter ofte dukker frem på lærredet, lyder det i pressemeddelelsen.

Udstillingen kan ses i Langes Magasin, Østergade 3B i Frederikssund, i dagene 13.-16. april, torsdag og fredag klokken 14-17 og lørdag-søndag klokken 11-15. Fredag den 14. april bydes der på et glas og lidt til ganen.