Frederikssund Krisecenter er kommet under skærpet tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden efter blandt andet en anklage om, at en mandlig ansat i mindst to tilfælde har haft seksuelle forhold til anbragte kvinder på stedet, uden at det har fået konsekvenser for manden, og uden at bestyrelsen har skærpet stedets politik på området.
Det skriver Lokalavisen.
Ifølge Tilsynet har politikken på stedet været, at "Frederikssund Krisecenter ikke kan blande sig i disse forhold….. og at medarbejderen skal tage orlov eller alternativt, at Frederikssund Krisecenter vil søge at overflytte beboeren til et andet kvalificeret krisecenter."