80-årig mand meldt savnet

Opdatering: Nordsjællands Politi skriver på det sociale medie Facebook, at Torben torsdag eftermiddag er fundet i øvelsesterrænet i Jægerspris. Politiet skriver, at han var træt, men i god behold og er på vej hjem til sin familie og plejepersonalet.

I går blev en 80-årig mand fra Jægerspris i Frederikssund meldt savnet.

Både i går og i løbet af natten har Nordsjællands Politi ledt efter manden, som er kørt fra sit hjem på sin el-scooter.

Den ældre mand hedder Torben, og på Nordsjællands Politis Facebooks-side skriver de, at han er lettere dement og ikke er i stand til at klare sig selv længere.

Derfor opfordrer politiet til, at hvis man møder Torben, så bed ham om at blive på stedet og ring 114 - så vil en politipatrulje komme med det samme.