Vejarbejde har generet både bilister og butiksliv - så meget er det forsinket

Siden januar har arbejdet med at erstatte en rundkørsel med et lyssignal stået på, og det fortsætter lidt endnu. Foto: Steffen Slot

Arbejdet med at lave rundkørslen mellem A6 og Jernbanegade i Fredensborg om til et lyssignal har bragt mange frustrationer med sig. Bilister fra syd har været tvunget ud på en større omvej. De erhvervsdrivende på Jernbanegade har oplevet færre kunder og har til tider kunnet opleve bilister drøne gennem byen, fordi Christopher Boecksvej ulovligt blev brugt som smutvej. Alt dette skulle ifølge entreprenøren have været overstået i slutningen af maj, men sådan kommer det ikke til at gå.