Overinspektør fortæller om Chaïm Soutine

Statens Museum for Kunst er det eneste museum i Norden, der ejer et maleri af Chaïm Soutine. Foto: Trine Lønbro Nielsen

I forbindelse med den aktuelle udstilling med Chaïm Soutine på Louisiana inviteres der onsdag 12. juni kl. 19.30 til Louisiana Lecture i Koncertsalen, hvor Dorthe Aagesen, overinspektør og seniorforsker hos Statens Museum for Kunst, vil holde foredrag.

Dorthe Aagesen vil præsentere den parisiske kunstscene i det tidlige 20. århundrede, som dannede rammen om Chaïm Soutines tidlige virke.

Der findes flere samlinger af moderne fransk kunst i Danmark, og ikke mindst på Statens Museum for Kunst, der som det eneste museum i Norden ejer et maleri af Chaïm Soutine.

Det er gratis at deltage for museets gæster, dog kræves pladsbestilling, som kan købes via politikenbillet.dk. Læs mere om arrangementet via louisiana.dk.