Maskebal, familietragedie og aflytning af fødselsdagsgæster

Inde bag en tilgroet have i Fredensborg ligger den forfaldne Villa Shaw, der måske en dag kan blive fælleshus i et større boligprojekt. Tag i denne artikel med tilbage til villaens storhedstid.

Villaen hvor værten aflyttede sine middagsgæster

Villa Shaw - også kaldet Petersholm - ligger på Hillerødvejen 3 og var engang en prægtig villa. Nu er den i forfald og var for fem år siden hærget af ungdomsfester. Foto: Fredensborg Arkiverne

<p>Lad os begynde med en snestorm i 1947. Højesteretssagfører Guy Shaw var om formiddagen på vej til sit kontor i København, og han måtte tage toget, for i årene efter krigen var der restriktioner på bilkørsel uden for eget amt.</p>