Fødselsdag: Tidligere byrådsmedlem runder 85

Tidligere byrådsmedlem for de Konservative i Fredensborg, Jørgen Simonsen runder skarpt hjørne

Foto: Peter Mailand
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard Allan Noerregaard

I dag, onsdag, den 26. november kan Jørgen Simonsen fejre sin 85-års fødselsdag.

Jørgen Simonsen blev tidligt valgt til bestyrelsen for de Konservative i Fredensborg kommune.

Han og Bent Løber skiftede til at være formand i mange år, indtil Bent blev valgt til Amtet og Jørgen til Byrådet.

Jørgen er HD'er og har arbejdet som salg- og marketingchef i Sparekassen, Braun og Philips mf. indtil har blev direktør for Thorn.

Da de lukkede afdelinger i Europa kunne Jørgen ikke få et spændende job, så han begyndte i 1980 for sig selv.

Utallige er de medarbejdere fra hele landet, han har lært mundtlig og skriftlig præsentation under temaet: Kortere, klarere og tydeligere.

Jørgen Simonsen gik på pension i 2015, men fortsatte i Fredensborg Seniorråd, hvor han er bevis på, at initiativ og kreativitet ingen alder har.

Festlighederne i Humlebæk udsættes til tiderne bliver normale.