Efterlyst lastbilchauffør sigtet: Læssede grus af på motorvejen

Nordsjællands Politi anholdt onsdag en mand der både var efterlyst og heller ikke havde det rigtige kørekort

Efterlyst lastbilchauffør sigtet: Læssede grus af på motorvejen
Foto: Peter Mailand
En mand blev onsdag anholdt af Nordsjællands Politi. Arkivfoto.
En mand blev onsdag anholdt af Nordsjællands Politi. Arkivfoto.

En 58-årig lastbilchauffør var onsdag eftermiddag i færd med at læsse grus af på Helsingørmotorvejen, da en patrulje fra Nordsjællands Politi kom forbi.

Det skete klokken 15.09 hvor chaufføren havde parkeret sin lastbil i nødsporet i nordgående retning ved Kokkedal.

Det viste sig at manden ikke havde kørekort i den kategori, der var påkrævet for at køre lastbilen, og han blev derfor sigtet for dette.

Og da han samtidig var efterlyst til fogedretten, blev han anholdt, fremgår det af døgnrapporten.