Af Ulla Hardy-Hansen, Social Konservativ, Formand for Kunstråd og Kulturudvalg
For yderligere at kvalificere og opruste kommunens Kunstråd, der har eksisteret siden kommunesammenlægningen, har Byrådet besluttet at udvide og opdatere rådet, så det nu fremover vil kunne medvirke yderligere inspirerende i Kulturudvalgets arbejde med at skabe gode vilkår for de kulturelle og kunstneriske aktiviteter i kommunen.
Det skal fortsat være rådgivende for Kulturudvalg og Byråd ved bl.a. udmøntningen af de midler til kunst og udsmykning, der er muliggjort gennem afsættelsen af en procent af byggesummen ved kommunale bygningsprojekter over fem millioner kroner. Desuden råder kunstudvalget årligt over omkring 50.000 kroner – der naturligvis må suppleres med fondsmidler – til indkøb af kunst til det offentlige rum.
Sammenfattende ser Kulturudvalget frem til at kunne trække på Kunstrådets ekspertise ved en masse andre problemstillinger i forbindelse med indkøb og placering af kunst.
De 10 medlemmer udgør således en bred vifte af engagement og indsigt. Alle er dedikeret til opgaven og vil komme til at sætte deres præg på Fredensborg kommunes kunstneriske identitet gennem de aftryk, som kunst og kultur er med til at berige vores liv med …… et befriende og livgivende modstykke til vor tids nådesløse jagen efter glimmer.
Hvad angår kunst i det offentlige rum er der ingen tvivl om, at den er med til at højne værdien af det samlede miljø. Et godt eksempel er skulpturen ”Forgreningen” på Vilhelmsro skolen i Asminderød. Et træ er en stærk symbolik på den proces, der foregår i en skole, hvor der sker en udvikling – en vækst i elevernes viden – dannelse i ordets egentlige forstand.
Helt aktuelt beskæftiger vi os netop nu med at få placeret Sigrid Lütkens sorte granitskulptur på hovedgaden i Fredensborg på et mere hensigtsmæssigt sted. De forventede ændringer i bybilledet truer med at gøre billedhuggerens værk hjemløs. ”Mand og Ko” udstråler sammen arbejdet, sliddet, fællesskabet og afhængigheden af hinanden – men også en harmonisk belønning formet som blød, afrundet tryghed mellem de to sorte kroppe – en robust helhed – et tidløst sindbillede. Plejehjemmet ”Skovgården” kunne meget naturligt bliver parrets ny bopæl, idet skulpturen bliver placeret netop på grænsen til det åbne land.
Derimod overvejer vi, om ikke Gunnar Westmans ”Siddende Dreng” ved at beholde sin plads på Lille Torv – i det sikkert hektiske handelsmiljø – med sin sindige, grublende overvejelse stadig ville kunne aflevere en lavmælt undren til de travle forbipasserende.
De nævnte eksempler her er hentet fra Fredensborg by. Men vores interesse og dermed virke skal selvfølge udbredes vidt udover hele kommunen.
