Varetægtsfængslet for hjemmerøveri

Foto: Allan Grasberger
To mænd er nu varetægtsfængslet for hjemmerøveri på Tycho Brahesvej i Haslev natten til tirsdag.
To mænd er nu varetægtsfængslet for hjemmerøveri på Tycho Brahesvej i Haslev natten til tirsdag.

En 18-årig mand blev natten til tirsdag udsat for hjemmerøveri på sit kollegieværelse på Tycho Brahvesvej i Haslev.

To mand bankede døren ind til værelset med en mukkert og truede den unge mand til at udlevere hash. Det havde han intet af og gav i stedet de to gerningsmænd nogle kontanter.

Politiet var hurtigt på stedet med hundepatrulje, og to mænd på henholsvis 20 og 21 år blev anholdt. Ved et grundlovsforhør bag lukkede døre tirsdag eftermiddag blev de to mænd varetægtsfængslet i fire uger.

De to mænd er angiveligt kommet til stedet i en varebil, som politiet fandt på p-pladsen ved kollegiet. Det var fra denne bil, politihunden fik færden af de to mænd.

Ifølge vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen nægter de to mænd sig skyldige.

Bliver de to mænd dømt for hjemmerøveri er mimimusstraffen i dag fem års fængsel.