Af Cecilie Hänsch
Foto: Thomas Olsen
– Vi kunne faktisk godt ønske os et større anlæg. Vi er nødt til at køre noget af spildevandet fra fabrikkerne ind i det almindelige rensnings-anlæg, fordi der simpelthen ikke er kapacitet nok, forklarer René Jacobsen.
Han er driftschef hos Faxe Spildevand A/S, og det er spildevandet fra Royal Unibrew og Haribo Lakrids, han taler om.
– Det adskiller sig fra almindeligt spildevand ved at have et højt indhold af kulstof, som normalt kræver rigtig meget ilt at fjerne, tilføjer han.
– Samtidig har spildevandet fra den ene en lav ph-værdi, mens det fra den anden har en høj ph-værdi. Det udligner hinanden, så vi kan bruge de her bakterier til rensningen. Bakterier, som ellers dør, hvis ph-værdien ikke er så tæt på 7 som muligt, siger René Jacobsen.
To steder på Sjælland bruges sådan et anlæg med det tekniske navn »Anaerobt slam tæppe« – eller Unaerob sludge blanket, UASB. Det ene sted er her hos Faxe Spildevand, det andet sted er hos Novozymes i Kalundborg.
– Vi har undersøgt flere andre potentielle symbioser, fortæller driftsassistent Peder Grønkjær Svendsen.
– Senest, om det vand, vi udleder til åen, kan bruges af Faxe Fjernvarme. Det bliver aldrig koldere end 15 grader; her om sommeren er det nærmere 23 grader, tilføjer han.
I balance
Vi skal helt tilbage til 1999 for at finde året for etableringen af spildevandsreaktoren til Haribo og Royal Unibrews spildevand.
– Før den tid blev spildevandet derfra behandlet som alt andet spildevand. Men det krævede rigtigt meget ilt; det er dyrt i strøm, og så gav det også rigtig meget slam, fortæller René Jacobsen.
I dag sendes spildevandet fra Royal Unibrew og Haribo også over i »det almindelige« rensnings-anlæg. Men altså først, når det har været en tur forbi bakterie-reaktoren.
– Og på det tidspunkt har det et ilt-behov på niveau med almindeligt spildevand, forklarer René Jacobsen.
– Vores fornemste opgave er i første omgang at sikre, at det særlige spildevand fra Royal Unibrew og Haribo lever op til bakteriernes ønsker. Det vil sige, at det skal være cirka 35 grader varmt, have en ph-værdi lige omkring syv – og så ellers være fyldt med alt det guf, bakterierne lever af, forklarer Peder Grønkjær Svendsen.
Ud i den anden ende kommer metan-gas, et par 1000-liters beholdere med savsmuld-lignende tørstof og så altså spildevand, der er klar til det »almindelige« anlæg.
– Metangassen bruger vi til at drive en motor, der laver strøm. Så vi er stort set selvforsynende på den front, tilføjer René Jacobsen.
Skulle det ske, at der er fejl på anlægget, eller der af anden grund er for meget metangas, så kan man fra Haribo-siden af rensnings- anlægget se en stikflamme.
– Men det er altså med vilje. Det er sådan, vi kan komme af med gassen på en ordentlig måde, konstaterer Peder Grønkjær Svendsen.
Han har selv som brandmand kørt til rensningsanlægget, når bekymrede borgere så den uvante flamme.
Større potentiale
Med kontinuerligt stigende krav til energioptimering leder Faxe Spildevand hele tiden efter nye symbioser. Det føromtalte lunkne vand, der ledes ud i åen er blot ét område med en potentiel symbiose.
– Men vi er nødt til at have en sammenhængende business case. Altså: Der er nødt til at være en økonomisk fordel. Ellers giver det ingen mening at bruge penge på investeringen, siger René Jacobsen.
Allerede i 2013 og 2014 undersøgte Faxe Spildevand sammen med Faxe Fjernvarme, Haslev Fjernbarme, Royal Unibrew, Haribo, Faxe Affald og Bregentved, om der var andre potentielle symbioser, der kunne betale sig.
– Der var én, der handlede om vores rensede vand, som vi står tilbage med. Vi så også på om den biomasse, der er tilbage efter den anaerobe rensning af øl- og lakrids-spildevandet kunne indgå i Bregentveds biogas-anlæg, fortæller René Jacobsen.
– Og der er sikkert mange flere områder, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer bedre. Men så længe, det kræver investeringer, så skal det også kunne betale sig hjem rent økonomisk, før vi går i gang med noget, siger René Jacobsen.
