Mindeord: En stor ildsjæl er ikke mere

Ib Arnoldi, en markant personlighed og mangeårig træner i Roklubben Viking i Faxe Ladeplads, er død lørdag 21. januar efter kort tids sygdom.

Mindeord: En stor ildsjæl er ikke mere

Ib Arnoldi er død, 82 år gammel. Foto: Torkild Svane Kraft

Foto: Torkild Svane Kraft
Ib Arnoldi er død, 82 år gammel. Foto: Torkild Svane Kraft Foto: Torkild Svane Kraft

På Roklubben Vikings vegne: Skrevet af Signe, Gunner Bech og Bestyrelsen

Ib Arnoldi var fra 1979 og cirka 40 år frem manden, der tegnede Roklubben Viking over for omverdenen.

Ib var kendt og respekteret over hele landet for sin indsats for Roklubben, som var flerstrenget.

De første år brugte han al sin tid på de unge og matrielvedligehold.

Ja, han fortsatte med de unge i alle årene, og vi er Ib meget taknemmelig for alle de oplevelser han gav dem og os forældre. Ud over de hjemlige aktiviteter tog han de unge med til stævner i ind- og udland, specielt træningslejrene i Berlin var populære. Ib fik, med sine roere, mange fine resultater på robanerne i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland,

Men det største ved Ib var det fællesskab og den ånd, han kunne skabe imellem de unge. Der var selvfølgelig nogle enkelte, der ikke kunne affinde sig med måden, han gjorde det på, men sådan må det vel være, når man skaber store fællesskaber.

Klubben er ham også meget taknemlig for hans indsats for ældre- eller formiddagsroerne.

Det var også Ib der fik sat det i system med ture ud til andre roklubber, og det fantastiske sociale samvær, som stadig eksisterer i klubben. De sidste par år har Ib valgt roklubben lidt fra, men det ændrer ikke på, at han har været Roklubben Viking en rigtig god mand,

Æret være Ib Arnoldis minde!

Bisættelsen finder sted tirsdag 31. januar klokken 11.00 fra Hylleholt Kirke.