EU-debat med skeptiker og optimist

Foto: Allan Grasberger
Gunde Odgaard (S), sekretariatsleder i BAT-kartellet, og folketingsmedlem for Enhedslisten samt kandidat for Folkebevægelsen mod EU, Christian Juhl, besøgte AOF i Haslev til et åbent debatmøde om det kommende EU-parlamentsvalg.
Gunde Odgaard (S), sekretariatsleder i BAT-kartellet, og folketingsmedlem for Enhedslisten samt kandidat for Folkebevægelsen mod EU, Christian Juhl, besøgte AOF i Haslev til et åbent debatmøde om det kommende EU-parlamentsvalg.

EU-skeptikeren fra Folkebevægelsen mod EU, Christian Juhl, og den anderledes optimistiske Gunde Odgaard (S) til intimt valgmøde i Haslev torsdag aften.

17 borgere inklusive de to kandidater til Europa-Parlamentet var mødt op hos AOF på Slagterivej til debatmøde.

Et ganske beskedent fremmøde. Men socialdemokraternes kandidat, Gunde Odgaard, og Folkebevægelsens kandidat, Enhedslistens MF'er Christian Juhl, blev mødt af et engageret publikum med spørgelyst. Det blev en lang aften om patentdomstolen, EU-som politisk system og europæisk krisehåndtering og meget mere.

For Folkebevægelsen mod EU handler det ikke om at sætte sig med armene over kors i EU-sammenhæng, forsikrede Christian Juhl, der ellers er blevet skubbet den tilgang i skoene.

Men en kritisk linje over for EU-systemet, og at magten skal tilbage til Folketinget, det kæmper Folkebevægelsen fortsat for. Han talte også om at kunne bevare den danske velfærdsmodel, og at sikre et bæredygtigt miljø som hovedtemaer for valget den 25 maj.

Gunde Odgaard talte især om, hvor vigtigt det er med et mindre skævt Europa, når det gælder indkomsterne. Folk skal have købekraften tilbage, og der skal skabes håb og job især i Sydeuropa, sagde han.

Men lidt EU-kritisk erkendte han dog også at være:

– EU leverer ikke det, befolkningerne ønsker. Mange har mistet tilliden til deres nationale politikere, og nu mister de i høj grad tilliden til EU som politisk system. Så flygter man ud på den yderste højrefløj. De politiske bevægelser vi ser i andre lande i Europa, får Morten Messerschmidt til at lige en spejderdreng i korte bukser, sagde han men understregede, at EU altså er kommet for at blive.

Læs mere i DAGBLADET og Sjællandske.