Tidligere skoleleder stiller op for Radikale

Foto: Annemette Ross Jensen

Radikale Venstre i Egedal har opstillets seks kandidater til kommunalvalget den 21. november og nummer tre på listen er tidligere skoleleder på Distriktsskole Ganløse Jacob Peter Loessl. Han er 66 år og gik sidste år på pension efter at have været leder på først Slagslunde i seks år til 2006 og derefter på Ganløse Skole, hvor han sluttede som distriktsskoleleder.