Sigurd Barrett fortæller bibelhistorier ved dåbsjubilæum

Udover et besøg af Sigurd Barrett byder dåbsjubilæet blandt andet også på en hoppeborg. Foto: Presse

Assistens Kirkegården i Stenløse slår onsdag 12. juni kl. 16 portene op til et dåbsjubilæum.

Normalt er det præst Stine-Helene Riedel, der fortæller bibelhistorier, men denne gang kommer Sigurd Barrett forbi, hvor han vil synge og fortælle fra Biblen. Dette sker i et gudstjeneste-setup, hvor kirkens spirekor også synger med.

Ved dåben går tradition og tro hånd i hånd og giver mennesket et ståsted og et orienteringspunkt i livet, står der i en pressemeddelelse. Assistens Kirkegården vil gerne synliggøre dåben i dens sogne, hvilket blandt andet sker med dette dåbsjubilæum.

Døbte fra årgangene 2017-2019 i Kirkegårdens to sogne er inviteret med til jubilæet, der udover besøg fra Sigurd Barrett og en gudstjeneste også byder på en hoppeborg og grillede pølser.

Det er gratis at deltage, men tilmelding kræves via www.stenlosekirke.dk.