Påvirket bilist torpederede lysregulering

Foto: Casper Suk Thorlacius
Foto: Lars Ramlow
Foto: Lars Ramlow

En 24-årig mand fra Frederiksværk blev onsdag klokken 12.05 anholdt og sigtet for narkokørsel.

Det skete efter han var kørt galt i sin varebil i krydset Frederikssundsvej/Roskildevej i Ølstykke, oplyser faglig koordinator Erik Andersen fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Der var tale om et solouheld, hvor manden mistede herredømmet over sin bil.

– Muligvis fordi han faldt i søvn, siger Erik Andersen, som oplyser, at der skete store materielle skader, idet manden både påkørte to lysreguleringer og et autoværn.

– Han kommer ikke selv til skade, men da vi ankommer til stedet, mistænker vi ham for at være påvirket, og narkometret giver også udslag for kokain, siger Erik Andersen.