Mand stjal gasflaske fra have

Foto: Tanja Straagaard Jensen
Foto: Lars Sandager Ramlow
Foto: Lars Sandager Ramlow

Tirsdag formiddag mellem klokken 11.45 og 11.50 fik en mand i sit hjem på Agertoften i Stenløse en overraskelse.

Her sprang en mand på 45-50 år ved højlys dag over husejerens hegn og stjal en gasbeholder fra havegrillen, hvorefter han kørte fra stedet på en rød knallert.

Det oplyser politiassistent Nino Petersen ved Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Han oplyser også, at den 45-50-årige gerningsmand er cirka 165-175 centimeter høj, kraftig bygget og var iført blå bukser.