Diskoteks-klage sendes tilbage til bevillingsnævn

Egedal-byråd vil have klarhed over klage fra Stenløse-distoket “Den Dansende Viking”

Det bliver op til bevillingsnævnet at vurdere den klage, som Stenløse-diskoteket “Den Dansende Viking” og værtshuset “Rottehullet” har fremført

Det bliver op til bevillingsnævnet at vurdere den klage, som Stenløse-diskoteket “Den Dansende Viking” og værtshuset “Rottehullet” har fremført efter en afgørelse i netop bevillingsnævnet om alkoholbevilling, nattilladelse og bestyrergodkendelse.

Bevillingsnævnet har knyttet ni vilkår til afgørelsen, som gælder to år. Blandt de vilkår har selskabet bag “Den Dansende Viking” og “Rottehullet” bedt om genoptagelse af tre vilkår, som forudsætter, at der altid i åbningstiden benyttes to autoriserede dørmand, og at to af medarbejderne ikke på samme vagt må virke som både dørmand og bestyrer.

Bevillingsnævnet har efterfølgende valgt at givet et afslag på genoptagelse af de tre nævnte vilkår, og det har nu fået repræsentanter fra selskabet bag diskoteket til at klage over afslaget.

Nævnet har dog besluttet at fastholde afgørelsen, men på byrådsmødet valgte byrådet at sende sagen tilbage til fornyet behandling i bevillingsnævnet med henblik på at sikre klarhed over beslutningen i forhold til brug af dørmænd hos “Rottehullet”.

“Jeg tror, at at der er sket en fejl i sagen, for det ene sted er et diskotek, og det andet er en bodega, der åbner om formiddagen, så lad os sende sagen tilbage til nævnet og få læst op på lidt jura,” sagde Ole B. Hovøre (V) på byrådsmødet.

Det bliver op til bevillingsnævnet at vurdere den klage, som Stenløse-diskoteket “Den Dansende Viking” og værtshuset “Rottehullet” har fremført. Foto: KT