Bolig-entreprenør er gået konkurs: Nu er der usikkerhed om stort byggeri på skolegrund

Byggeriet af 211 boliger på den tidligere skolegrund i Ølstykke er blandt de projekter, Dansk Boligbyg indtil mandag har været i gang med. Foto: Kenneth Tanzer

Dansk Boligbyg A/S, der blandt andet udfører bolig- og institutionsbyggerier i hoved- og totalentrepriser, er gået konkurs. Det skriver Licitationen på sin hjemmeside, og det bekræftes af kurator Henrik Steen Jensen, der er advokat og partner hos advokatfirmaet Holst. Konkursen efterlader flere store halvfærdige byggerier rundt omkring i landet.