Ole Suhr har været med i fastelavnsklubben siden 1956. Inge Andersen har smurt frokost til deltagerne i fastelavnsoptoget siden 1957 og hendes svigersøn og klubbens formand Poul Neymeyer har været med siden 1973. Her ses de med den jubilæumsbog, fastelavnsklubben udgiver i anledning af 100 års jubilæet. Foto: Allan Nørregaard 060210
Foto: Allan Nørregaard
Poul Neumeyer og Ole Suhr er begge tredje generation i Fastelavnsklubben i Veksø.
Foto: Allan Nørregaard
Poul Neymeyers svigersøn Jacob Tøfting (t.h.) er fjerde generation.
Foto: Allan Nørregaard
Fastelavnsklubben sætter i år fokus på nogle af de populære udklædningstemater gennem de 100 år, og her ses Per Voigt med nogle af de populære tegneseriefigurer.
Foto: Allan Nørregaard
Frokost i Slagtergården i 1958. I bagerste række fra venstre ses Inge Andersen (u0026quot;Mor Ingeu0026quot;) med datteren Birthe, en af fastelavnsklubbens stiftere Viktor Andersen og hans kone Kirstine. Foto udlånt af fastelavnsklubben.
u0026quot;Mor Ingeu0026quot; (t.v.) har smurt frokosten i over 60 år. Her er hun i 1958 fotograferet sammen med Ove Mølgaard og sin svigermor Kirstine. Foto udlånt af fastelavnsklubben
Allerede i 1925 var der en vogn med i fastelavnsoptoget. Foto udlånt af fastelavnsklubben.
De første år startede optoget fra Veksø Kro. Her er det fotograferet foran kroen i 1936.
Veksø: Gennem 100 år har et af højdepunkterne ved fastelavnsfesten i Veksø været tøndeslagning til hest, men i de første år var det forbeholdt de gifte mænd at slippe aggressionerne løs på tønden.
Af Fastelavnsklubbens jubilæumsbog fremgår, at der fra 1910 og mange år frem blev redet over to dage. De gifte mænd red om søndagen og sluttede af med at slå katten af tønden til hest for at finde kattekongen.
De ugifte red om mandagen, og sluttede af med at stikke til ring. Ringridningen, som det også kaldes, gik ud på at man skulle fange en ring på cirka 10 centimeter i diameter med en slags tilspidset kosteskaft. Man red 10 gange og så gjaldt det om at få fat i flest ringe.
End ikke problemer med gennemførelsen under et par verdenskrige har kunnet sætte en stopper for Veksøs stolte fastelavnstraditioner, men midt i 50'erne kneb det med tilslutningen af ryttere og heste og fra 1956 begyndte unge og gamle at ride sammen og så kun fastelavnssøndag med tøndeslagning til hest.
I jubilæumsåret 2010 starter fastelavnsoptoget fastelavnssøndag den 14. februar klokken 9 fra Slagtergården, og klokken 15.30 slår rytterne katten af tønden til hest i Veksø Bygade.