For mange af de mænd og kvinder, som har været udsat for en forbrydelse og kontakter Foreningen Voldsofre, er det ikke så afgørende, hvor lang straf deres gerningsmand bliver idømt.
Det siger foreningens talsmand, advokat Helle Hald. Hun kan se både fordele og ulemper i et forslag om at indføre minimumsstraffe for grov vold.
– For den, som ikke længere tør gå på gaden, og hvis liv er blevet fuldstændigt sat i stå i en lang periode, er det fuldstændig underordnet, om en gerningsmand for eksempel bliver straffet med tre eller fem måneders fængsel. Det mærker man simpelthen ikke.
– Men det kan være måske en hjælp for de forurettede, at de meget hurtigt kan få et svar på, hvad de kan forvente af straf. Det giver noget forudsigelighed, som kan være en hjælp, siger hun.
Et politisk flertal bestående af V, S og DF vil ifølge Berlingske indføre hårdere straffe for flere typer forseelser som grov vold og uagtsomt manddrab. Det skal ske ved at indføre såkaldte "normalstraffe", der pålægger dommere at uddele en vis straf.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, stiller forslaget efter flere grove voldssager, hvor der efter hans mening er idømt en for mild straf.
Ifølge Helle Hald er der da også mange voldsofre, der ikke føler, at gerningsmanden straf står mål med den krænkelse, de har været udsat for.
– Men samtidig kan vi da ikke lade være at tænke på, at det koster mange penge at hæve straffene. Der håber vi da, at der også kan blive flere penge til at hjælpe voldsofrene i deres liv og færden efter forbrydelsen.
– Der er rigtig mange som mangler økonomisk opbakning til det efterværn, som er nødvendigt, siger hun.
