Vingeskudt havørn flyver tilbage til Lolland

Det var ironisk nok en vinge på en vindmølle, der blev skæbnen for den store fugl. Den brækkede vingen og var stendød, da den blev fundet på en flad lollandsk mark i foråret.

Heldigvis er det lykkedes at skabe en værdig fremtid for den smukke fugl. Inden så længe kører konservator Peter Kildenfeldt fra Næstved ørnen til sit nye hjem i Naturcenter Frederiksdal.

Tidligere togstewardesse Carla Groth tager med på den sidste rejse. Hun fik i bogstaveligste forstand fingrene i havørnen, da Peter Kildenfeldt 25. maj stod i Parkens Butikscenter for at vise, hvordan man udstopper en havørn.

Carla Groth kalder det for en pragtfuld oplevelse, og Peter Kildenfeldt synes det er sjovt, at have selskab.

– Det er nok både første og sidste gang, vi får lejlighed til at arbejde med en havørn. Det er noget helt specielt, fordi det er en fredet fugl. Den må ikke sælges og det kræver en museum eller en institution med speciale i biologi for at få ret til at have den stående. Fuglen skal være folkeeje, siger Peter Kildenfeldt.

Læs hele historien i Sjællandske