Vibeke Storm: Hospitals-møde var spild af tid

Foto: Kristian Buchmann. Copyright 2009 - Sjællandske Medier

Vibeke Storm Rasmussen nægter at fortælle, hvilken aftale, der fohindrede hende i at møde 400 borgere til møde om Helsingørs nye sundhedshus. Det skriver Frederiksborg Amts Avis fredag. Selv om Vibeke Storm Rasmussen(S) som formand for Regionsrådet er øverste ansvarlige for lynlukningen af Helsingør Hospital og en nyt omdiskuteret sundhedshus, så mødte hun ikke op til et borgermøde onsdag med 400 fremmødte. Hvorfor ville du ikke møde 400 helsingoranere som øverste ansvarlige? – Ved du hvad, jeg havde en anden aftale, og min partifælle Laila Lindén var en fin repræsentant, som er fuldt ude inde i sagerne, siger Vibeke Storm Rasmussen til Frederiksborg Amts Avis. Men hvad var det for en aftale, som forhindrede dig at komme? – Den debat gider jeg virkelig ikke at gå ind i, siger hun i et stort interview med Frederiksborg Amts Avis.