Vedbæk klar til titelforsvar

Sisu/MBK venter i finalen om det deanske mesterskab

Foto: Michael Bast

I FINALE De forsvarende mestre og grundspilsvinderne fra Vedbæk er klar til titelforsvaret – efter to sikre sejre over Frem Sakskøbing, venter Sisu/MBK nu i finalerne.

Begge semifinaler blev spillet ukarektiristisk spillet hos den samme klub – Vedbæk var værter for hele semifinaleserien den forgangne weekend, og udviste ingen gæstfrihed mod gæsterne fra Lolland.Mestrenes kroatisk-svenske trio var ligeså overlegne, som forventet – de to semifinaler blev vundet med 6-1 og 6-2, og især Dana Bentsen var suveræn uden sættab i hendes fire singlekampe.

Emily Ingves og Pearl Lövgren vandt de resterende singler, mens Bentsen/Ingves stod for doublesejrene i begge kampe. Frem Sakskøbing bed fra sig i det andet semifinaleopgør, hvor der var flere tætte kampe undervejs.

Sabine Borre Larsen vandt her begge sine spillede singler, og havde også stået for lollikkernes enlige sejr i det første opgør.

Nu venter finale og bronzekamp forude for de semifinalister – Vedbæk møder Sisu/MBK i bedst af tre kampe om guldmedaljer og DM-titel, mens Frem Sakskøbing skal til Roskilde, hvor en enkelt kamp skal afgøre hvor bronzen skal placeres…