Af Poul Joachim Stender
Præst og forfatter, Kirke Saaby
Der findes noget, der hedder Dunning-Kruger-effekten. Det betyder, at folk, der intet ved om et emne, udtaler sig kategorisk om det. Et af eksemplerne er vaccinationen mod corona. På trods af eksperternes fremlæggelse af data er der fortsat en del danskere, som mener, at vaccinationen fører til forfærdelige sygdomme, og at kroppen vil blive fyldt med giftige tungmetaller. Blandt andet er der forældre, der bilder sig ind, at deres børn vil få autisme. Hundeejere er også holdt op med at vaccinere deres hunde imod forskellige sygdomme, fordi de frygter at deres kæledyr får autisme, selv om hunde overhovedet ikke kan få den sygdom. Fornyligt interviewede man et bredt udsnit af forældre og hundeejere om, hvad autisme er. Og de fortalte rigtig meget. Men der var intet korrekt i, hvad de sagde.
Det er skræmmende, så mange Dunning-Kruger-ramte folk, der udtaler sig om alverdens forhold. Det gælder også, når talen falder på kristendommen. Ind imellem er det svært at finde huller i folks uvidenhed. Det er, som om vores hjerne i dag er faldet ned i maven. Mange danskere taler om deres mavefornemmelse. Hvis den fortæller dem, at noget er godt at gøre, gør de det. Og så er det totalt ligegyldigt, om videnskaben gennem års studier og møjsommeligt arbejde er nået frem til et andet resultat.
Man må tro på kaptajnen
Hvis man skal ud at flyve, må man sætte sin lid til, at kaptajnen kan finde ud af at styre flyet. Han trykker ikke på de forskellige knapper, fordi hans mavefornemmelse fortæller ham det. Men fordi tusinder af timer i flyet og en lang grundig uddannelse har lært ham, hvordan han sikkert kan bringe rejsende fra en lufthavn til en anden. I denne coronatid må vi også lægge vores Dunning-Kruger-tilbøjeligheder fra os og overgive os til virologernes, kaptajnernes, kundskab. Det er godt nok et politisk spørgsmål, hvad der skal lukkes ned i et samfund. Men hvis virologerne gennem videnskabelige, dokumenterede undersøgelser er nået frem til, at to meters afstand mellem mennesker forhindrer smitte, eller hvis de er nået frem til, at god håndhygiejne, testning, smitteopsporing, vaccinationer og nedlukninger er vejen til at standse en epidemi, er det virologerne og ikke vores mavefornemmelse, vi skal lytte til.
Facebook er blevet syg. Det må være en platform, der i særlig grad tiltrækker folk med Dunning-Kruger-effekten. De bombastiske og unuancerede meninger, der kommer til orde på Facebook, er så skræmmende, at man fuldt ud forstår statsministerens appel om at tale til hinanden på Facebook, som man taler til hinanden, hvis man stod ansigt til ansigt. Det hedder Facebook, for at man skal huske på, at det er rigtigt levende menneske man med sine ord og meninger henvender sig til.
For meget for Dorph
Jes Dorph-Petersen, der for nyligt blev afskediget fra TV 2 på grund af beskyldninger om sexisme, meldte sig forleden ud af en gruppe på Facebook. Den var blevet oprettet for at støtte ham. Men de grove ord og de skøre fortolkninger af #MeToo-bevægelsen var for meget for ham. Der er intet som Dunning-Kruger-effekten, der kan skade en god sag.
Det samme viste sig i USA, da horder af rasende mennesker angreb det amerikanske parlament. De havde intet videnskabeligt belæg for, at Joe Biden ikke var blevet valgt ved et demokratisk flertal. Det var deres mavefornemmelse og deres forbillede, præsident Trumps mavefornemmelse, der fortalte dem, at valget var snyd. Vi skal i denne tid for sundhedens skyld, for demokratiets skyld og for hinandens skyld, begynde at være stærkt kritiske over for vores mærkelige mavefornemmelse, der overtrumfer fakta og analyser. Hver eneste gang vi udtaler os om en vigtig sag, må vi vurdere, om vi ikke burde sætte os ind i, hvad vi taler om. Meget ofte vil vi erfare det, som Sokrates også nåede frem til. Jo mere vi ved om noget, jo mere er vi klar over, at vi ikke ved meget.
