Frederikssund 25 mio kr. og 60 lærerstillinger. Så meget kan spares, hvis kommunens lærere har "elevtid" i 40 pct. af deres arbejdsuge i stedet for 35 pct.
Dét vil give to ekstra undervisningstimer mere pr. uge pr. lærer – og dermed kan byrådet tage besparelserne på elevernes timetal af bordet.
Sådan lyder udmeldingen fra Venstres formand i Frederikssund på bloggen på Lokalavisens hjemmeside. Og Venstres gruppeformand John Schmidt Andersen bekræfter, at partiet ikke kan lægge stemmer til at reducere timetallet fra det såkaldt vejledende niveau til et minimumstal.
"Når vi i valgkampen har sagt, at vi betragter skoleområdet som lokalområdets guld, så kan vi ikke bagefter gå ud og forringe undervisninges-niveauet. Et af områderne, man kan justere på, er eksempelvis face-to-facetiden. Det burde kunne lade sig gøre, for jeg tror som udgangspunkt ikke, der er nogen, der er blevet lærer for at lave lærerplaner og planlægge. Jeg tror, målet har været, at man gerne ville undervise," siger John Schmidt Andersen. Ifølge den seneste kvalitetsrapport fra skoleområdet i Frederikssund Kommune, er lærernes undervisningstid gået fra 38,4 pct. i 2006 til 34,6 pct. i 2009. Det svarer til knap 13 timer.
Det tal sætter den lokale formand for Danmarks Lærerforening, Regitze Flannow, dog spørgsmålstegn ved:
"Det lyder helt vanvittigt. Ifølge de beregninger, jeg kan se, underviser lærerne i gennemsnit i 25,5 lektioner pr uger i de 40 uger, der er undervisning. Og med 28 elever i en klasse kan der ikke presses flere timer ud af lærerne. Enhver ville vist være enig i, at det er et fuldtidsjob, når der også skal være foreberedelser. Der er jo en grund til, at der er lavet en arbejdstidsaftale med 25 timer som grænsen. Så hvis man vil gå den vej, er det ikke bare noget, der kan ske lokalt. Og jeg er sikker på, at det, der ville komme ud af det, ville være masser af ballade for småpenge," siger Regitze Flannow.
Som udgangspunkt ser hun dog også gerne en reduktion i elevernes timetal taget af bordet:
"Der er udmeldt en besparelsesramme, som man må forholde sig til. Og der er vel ingen, der tror, at man kan blive uberørt af besparelser. Men hvadenten man peger på den ene eller anden besparelse, frygter jeg, det bliver som at tisse i bukserne for at holde varmen. For dårligere forhold og mindre opmærksomhed giver lavere kvalitet og rammer som en boomerang igen senere med endnu højere udgifter til følge. Sådan er det på næsten alle områder," siger Flannow til Lokalavisen.
