Preben Brandt. Psykiater, dr.med, foredragsholder og forfatter, Tidl. formand for Rådet for Socialt Udsatte
Debat
Helsingør: Man læser noget i avisen eller hører nogen fortælle noget og tænker, at det da vist ikke kan være sandt. Sådan havde jeg det, da jeg læste om en kommune, hvor de hjemløse skal huske at gemme bonerne fra deres dagligvareindkøb og kontoudskrifterne fra deres bank, for at kunne fremvise dem for deres sagsbehandler, hvis de vil beholde deres kontanthjælp.
Men det er vist ganske vist, for en embedsmand forklarer til avisen, at loven er sådan, at de hjemløse skal kunne dokumentere, at de opholder sig i kommunen. Det er ikke et spørgsmål, om de køber fornuftigt ind, siger embedsmanden, kun om de kan dokumentere, at de opholder sig i kommunen og dermed har ret til at modtage kontanthjælp.
Alligevel vælger jeg at tro, at kommunens borgmester sådan set kan have ret, når hun efterfølgende sammenligner sagen med historien om en enkelt lille plukket fjer, som i sladderens forløb bliver til fem høns, der ganske og aldeles har pillet alle fjerene af.
Sådan set, skriver jeg, for om oprindelsen til sagen virkelig kan ses som en enkelt lille uskyldig og ubetydelig hændelse beror på, hvilke øjne der ser.
I denne kommune med 60.000 indbyggere er de 73 af indbyggerne hjemløse. Selvom det talmæssigt er en overskuelig flok, vil det nok kræve mere sagsbehandling og administration at gå gennem alle de små boner fra butikkerne, og registrere om handlerne er foregået inden for kommunegrænsen måned efter måned, end man vil finde rimeligt. Så borgmesterens lille fjer er sikkert et udtryk for, at det er en enkelt eller et par stykker af byens hjemløse, der har måttet aflægge regnskab eller er blevet truet med det kunne blive sådan. Det er den måde borgmesteren ser det, kan man forstå.
Men sådan ser jeg det ikke. Jeg skal ikke gøre mig klog på juraen, men det er så vidt jeg ved ikke noget man gør i alle kommuner, så noget absolut lovmæssigt krav kan det jo så ikke dreje sig om. Derimod vil jeg gerne gøre mig klog på udstødelsesfaktorer, symbolsk vold og dårlig etik. Set med de øjne er den lille fjer langt vigtigere end borgmesteren mener.
Hvis nu argumentet for kontrollen var at ville afsløre socialt bedrageri i form af, at den hjemløse hæver kontanthjælp i en anden kommune også, kan jeg ikke se andet end, at det med cpr-nummer som identifikation, kunne afsløres mere enkelt og mindre ressourcekrævende. Så det er nok ikke det der er den egentlige begrundelse.
Derimod kunne jeg tænke mig, at det virkelige argument – som næppe nogen ville indrømme åbent – kunne være at slippe af med en besværlig hjemløs kontanthjælpsmodtager til en anden kommune, hvor den hjemløse i forvejen lagde sine penge, taget af den kontanthjælp, som skatteyderne i den nuværende kommune finansierede. Sådan noget svider vist i den gode borgersjæl?
Den slags øvelser er kendt gennem århundreder, hvor sognene har skændtes om, hvem der hang på forsørgelsen af en hjemløs. Så det er næppe helt forkert at forestille sig, at den slags smålig, snusfornuftig ansvarsfralæggelse kan have været kernen, den ene lille fjer, i denne sag. Sådan en handling skal under ingen omstændigheder gøres til en ubetydelighed. Det er ikke konkret og fysisk vold, måske psykisk vold og måske, når det er en kommunal overmagt der udfører det, symbolsk vold.
Ikke mindst er det uetisk, for hvilket voksent menneske ville selv bryde sig om at blive behandlet så umyndiggørende?
