FAKTA: U-landskalender og Danida er født samtidig
Børnenes U-landskalender har i mere end 50 år ligget på bordene i mange danske hjem i måneden op til jul.
Startskuddet lød i 1962, og siden da er overskuddet fra salget af kalenderen hvert år gået til et projekt, som hjælper og støtter børn i udviklingslande.
I år samarbejder Børnenes U-landskalender med PlanBørnefonden om at bekæmpe børnearbejde og barnebrude i Bangladesh.
Bliv klogere på historien bag Danida og Børnenes U-landskalender her:
* I 1962 blev alle partier i Folketinget enige om at vedtage den første lov om, at Danmark fast fremover skulle hjælpe verdens udviklingslande.
* Der blev samtidig holdt en landsindsamling på tv og i radioen, og regeringen oprettede et sekretariat, som skulle gennemføre indsatsen og holde styr på pengene. Danida var født.
* Dermed lød startskuddet for Børnenes U-landskalender. DR kombinerede to påfund fra vores nabolande: Tyskerne havde fundet på en julekalender med låger, og svenskerne lavede tv-kalender i tv for børn.
* Den første lågekalender i 1962 kostede kun 3,50 kroner. I dag koster ulandskalenderen, som siden 2014 faktisk har været to kalendere – en for DR1's julekalender og en for DR Ramasjangs – 45 kroner.
* De seneste år har salgstallet ligget omkring 100.000 solgte eksemplarer. Det udløser et overskud på omkring tre millioner kroner.
* Pengene rækker ekstra langt, fordi Danida har tradition for at lægge et stort beløb oveni det indsamlede.
* I 1970'erne vedtog Folketinget, at DR og Danida ikke måtte vise jul eller nisser på lågekalenderen, fordi der blevet klaget over, at kalenderen fik gratis reklame i DR og dermed gjorde det svært at sælge andre kalendere.
* I midten af 1980'erne fik julen lov til at komme tilbage til ulandskalenderen.
Kilder: Danida, u-landskalender.dk, DR.
I månederne op til jul bugner forretningerne af julekalendere, som rummer alt fra slik og ost til kosmetik og legetøj.
En fast julekalender, som har stået på hylderne siden 1962, er Børnenes U-landskalender, som har til formål at samle penge til projekter for børn i udviklingslande.
Men hylderne med julekalendere bliver bredere år for år, og det presser u-landskalenderen, forklarer Thit Haldrup.
Hun er projektleder for Børnenes U-landskalender i Danmarks Radio, som sammen med Danida står bag kalenderen.
– For hvert år kan vi se, at der kommer flere og flere slags kalendere på markedet – skrabekalendere, chokoladekalendere og pakkekalendere til både børn og voksne.
– Vi kan og vil ikke proppe slik og legetøj ind bag lågerne, så man skal købe Børnenes U-landskalender, fordi der er tale om et godt formål og en stærk og vigtig tradition, som man kan give videre til børn og børnebørn, lyder det.
De seneste år har antallet af solgte eksemplarer ligget omkring 100.000. I 2008 lå tallet på det dobbelte.
Ambitionen er at fastholde det nuværende salgstal.
– Hvis vi kan det, er vi stolte og glade, for konkurrencen på markedet er så stor, men alligevel vælger mange det gode formål og traditionen til i juletiden, siger Thit Haldrup.
Det har også betydning, at den sælges tidssvarende steder, mener hun.
Kalenderen kan købes i supermarkeder, boghandlere, legetøjsbutikker og enkelte webshops som nemlig.com.
– Vi sælger dem ikke længere i bankerne, da salget primært foregår, når folk køber dagligvarer, lyder det.
Mange børn og voksne vil formentlig kunne genkende stregen i årets kalender.
Det er nemlig animator og instruktør Thorbjørn Christoffersen, som har illustreret kalenderen. Han har netop animeret Anders Matthesens succesfilm "Ternet Ninja" og illustreret børnebøgerne "Sallys far".
Kalenderen bliver lanceret ved fire arrangementer onsdag på skoler i Aalborg, Sønderborg, Svendborg og Roskilde.
Overskuddet fra årets kalender går til PlanBørnefondens arbejde med at bekæmpe børnearbejde i Bangladesh.
