Tricktyv snupper hævekort i Holte

Ældre kvinde blev mandag udsat for tricktyveri i Holte Midtpunkt

Foto: Anders Bruhn Kristensen

En 82-årig kvinde blev udsat for et tricktyveri i Danske Bank i Holte Midtpunkt mandag middag, oplyser Nordsjællands Politi. Ved hæveautomaten i banken blev kvinden kontakte af en mand på cirka 30 år, som talte til hende og skabte så meget forvirring, at hendes hævekort var væk, da hun skulle tage det ud af automaten. Heldigvis kunne kortet spærres med det samme, da hun jo opholdt sig inde i banken.